GLÆDELIG JUL

Jeg vil ønske jer alle en rigtig glædelig jul og takke jer for al jeres hjælp. Jeg holder en lille pause her på bloggen, men vender muligvis tilbage i det nye år, hvor jeg sidder med mit speciale. Jeg håber at I får en dejlig jul og at I kommer godt ind i det nye år.

FRIENDING?

Jeg er for nyligt stødt på ordet "friending" på engelsk, jeg kan ikke umiddelbart se en god dansk oversættelse af det. Ordet beskriver en bestemt form for missionering fra kirkens side, nemlig det at dele budskabet om evangeliet gennem venskaber. Jeg er meget interesseret i at høre om det er et ord I har hørt før, og måske endda har en dansk pendant til? Muligvis er det et ord der kun bruges af ikke-medlemmer, og som et mere nedsættende term. Der ligger en vis undertone i at venskaberne som omtales i forbindelse med "friending" kun bliver skabt som en mulighed for medlemmerne at missionære til potentielle konvertitter, og at det dermed er et venskab baseret på falske forudsætninger. Denne artikel af Præsident Eberhard henvises der til flere steder i forbindelse med "friending". Hvad er jeres holdning til den?

MYTER

Har mormoner horn? Tror de de kan flyve?

Af en eller anden grund findes der utrolig mange vandrehistorier om hvad mormoner er, hvad de tror og gør. Jeg havde ikke hørt så mange før jeg begyndte på mit feltarbejde. Jeg oplever ikke Jesu Kristi Kirke som en specielt lukket kirke, og det er ret nemt at søge information om den, så grunden til de mange historier er en smule uklar.

Jeg ville gerne høre hvad I møder af historier? Og hvordan reagerer du på dem?

MISSION

Manges første møde med kirken, og måske eneste, er med de meget velklædte unge mennesker med navneskilte, som kirken sender ud som missionærer. 

Når jeg fortæller at jeg er på feltarbejde i mormonkirken er der mange som spørger om "det er dem med jakkesæt og navneskilte?". Missionærerne bliver hurtigt kirkens tydelige ansigt udadtil. 

Missionærarbejdet er også en af de ting som vidner om hvor velorganiseret kirken er. 

I dette indlæg skrev jeg om hvordan religion er tabu i Danmark, hvilket på gøre missionærarbejdet på disse kanter utrolig udfordrende. Desuden er der næsten en frygt og mistro over for en del religioner.

Jeg ved at missionærarbejdet er en del af tanken om at alle på jorden skal have chancen for at lære om evangeliet og bestemme om det er noget de tror på. Det er en tjenestegerning, hvor man ofrer sin tid og sine penge for at tjene Gud og de mennesker man sendes hen til.

Jeg ville utrolig gerne høre jeres tanker om missionsarbejdet, og gerne jeres egne erfaringer. Har du været på mission? Hvorfor valgte du det? Håber du på at tjene en mission i fremtiden, og hvad ligger der bag det ønske?

PROFETEN

En af de mest interessante ting ved Jesu Kristi Kirke er at I har en levende profet, og fortsætter denne linje, også efter den nuværende profet og præsident Thomas S. Monson dør. Det er en fortsættelse af kirkens form som den fremstod på Jesus Kristus tid. Det er som regel en del af medlemmers vidnesbyrd at de tror på at præsident Monson er en profet og dermed taler med Gud og viderebringer hans budskaber. 

Men jeg har et spørgsmål som jeg håber at I kan opklare for mig: 

Når der er tale om at profeten og apostlene varetager embeder som blev indstiftet af Kristus, vil det så sige at Thomas S. Monson har den plads som Kristus havde? 

Og i tråd med det sidste indlæg med videoen fra generalkonferencen kommer et andet spørgsmål:

Er alt som Thomas S. Monson siger (sådan offentligt set, især ved generalkonference) inspireret af Gud?

GENERAL KONFERENCE

Da jeg var i Salt Lake City faldt mit besøg så heldigt at jeg kunne deltage i generalkonferencen. Jeg var sammen med min værtsfamilie inde i konferencecentret søndag morgen, og så resten på tv. Jeg er lidt ked af at jeg gik glip af overstående tale, for den var, som I jo allesammen ved, historisk. Jeg kunne godt have tænkt mig at være i salen og mærke suset da præsident Monson offentliggjorde at alderen for missionærer er blevet sat ned. Der er masser af indhold i konferencen, men måske vi kunne starte med denne lille bid, fordi den netop er så vigtig, og har direkte indflydelse på mange unges (og deres forældres) liv. De uger jeg var der efterfølgende var det et stort samtaleemne både på seminar, institut og rundt omkring i familierne.

Hvad tænkte I da I hørte det? Påvirker det dig eller nogen i din familie?

TILBAGE I DANMARK

Så er jeg tilbage ved mit skrivebord efter en fantastisk måned i Utah. Jeg havde de skønneste værter som gjorde mit ophold nemt, sjovt og lærerigt. Jeg håber at dele mine nye indsigter og spørgsmål med jer snarest. Håber at I har haft en dejlig oktober måned!

UTAH

Hej allesammen! Jeg er rigtig ked af at jeg ikke har postet herinde saa laenge. Jeg sidder i Salt Lake og er i fuld gang med feltarbejdet herovre. Jeg har desvaerre ikke saa meget tid til at blogge, fordi jeg farer rundt til alle mulige fantastiske ting, hvilket jo er dejligt. I dag var jeg med stavens unge piger paa besoeg hos Young Womens headquaters og paa Praesidentinde Daltons kontor. Store oplevelser = meget lidt tid. Jeg samler en masse materiale og lover at have bloggen koerende igen naar jeg vender tilbage til Danmark om et par uger.

MITT ROMNEY AND THE MORMON MOMENTS

Jeg mødte ved et fantastisk lykketræf en sød kvinde til Golden Days i København, som kunne fortælle om den nyeste forskning inden for "mormon studies", og hun henviste mig også til Matthew Bowman som kan ses i denne video. Han taler her om Mitt Romney og "Mormon Moments". Gennem tiderne har der været flere af disse "mormon moments", hvor begivenheder trak ekstra opmærksomhed til Mormoner og LDS. Salt Lake City Winter Olympics var et og Mitt Romneys kandidatur til præsidentvalget er et andet af disse moments.

Bowman mener at mormoner helst ville undvære en øgede opmærksomhed. Kampagnen "I'm a mormon", som jeg også har linket til i sidebaren, er ifølge Bowman et forsøg på at vise kirken som en bred kirke, og ikke som en kirke for den hvide middelklasse i nystrøgne skjorter og jakkesæt, hvilket Mitt Romney på nogle punkter er personifikationen af. 

Jeg har tidligere nævnt at Mitt Romneys kandidatur også giver øget opmærksomhed til kirken her i Danmark, både med store artikler i aviser, indslag i tv mm. 

Hvad mener du om dette "mormon moment" , ville du hellere være foruden?
Er det noget som du oplever påvirker din hverdag?

VAR JESUS GIFT?

Maleri af Alexander Ivanov 1834, "The Appearance of Christ to Maria Magdalene" herfra

For at holde bloggen opdateret med nyeste nye om Jesus, vil jeg da også lige linke til en artikel som jeg modtog af en venlig sjæl fra kirken. Vi talte om nyheden i seminar, og jeg syntes det kunne være spændende at høre jeres tanker herinde også.

I denne artikel fra Harvard magazine kan du læse om det papyrusfragment som er dukket op via en privat samler og landet på professor Karen L. Kings skrivebord.

Det er ikke endegyldigt bevist at det er et ægte dokument, for selvom dateringen af selve papyrusen og en række andre ting stemmer ifølge eksperterne, er dateringen af blækket ikke fuldført endnu. Papyrusen er dateret til det fjerde århundrede, men det er højst sandsynligt en kopi af en tekst fra 150 e.Kr. som er blevet oversat fra græsk til sahidisk. 

Nyhedsværdien i teksten er stykket som oversættes til:  "...Jesus sagde til dem: 'min kone' ...", som selvfølgelig har fået mange op af stolene for at se nærmere på dettee, måske sensationelle og historieomskrivende papyrus.

Selvom teksten er ægte, er det ifølge professoren vigtigt at huske på at det ikke er et bevis på at Jesus var gift, men, et bevis på at der var nogen der troede at Jesus var gift. Som Dan Brown romanen "Da Vinci Mysteriet" beviste, er der stor interesse for teorier om Jesu liv. Har Jesus efterkommere på jorden, eller døde han ugift? Jeg tænkte egentlig at det ville give mening i forhold til LDS doktrin at Jesus nåede at blive gift, som jeg har forstået det, er ægteskab vel en af nøglerne til at komme i det celestiale rige, eller har Jesus, som fulkommen, ikke brug for det?

- Hvilken betydning har de historiske fakta omkring Jesu liv for dig og din tro?

FRELSESPLANEN

Plan of Salvation on Prezi

Jeg har modtaget dette link til en præsentation af frelsesplanen. (Man trykker på "play knappen" for at komme et trin videre, man kan også selv zoome ud og ind i præsentationen)

Hvad syntes du om den, er der noget den mangler eller forklarer på en anden måde end du ville forklare det?

Jeg syntes frelsesplanen virker som en ting der giver rigtig god mening. Især at "syndefaldet" rent faktisk er en del af Guds plan. Dette adskiller sig jo meget fra de fleste andre kristne kirker, hvor vi som mennesker må leve med denne arvesynd. 

MODERNE MORMONER

Jep alle er vidst med på noderne, og i denne Mormon Message bliver der opfordret til at dele evangeliet via de nye medier og den nye teknologi.

Er det noget du gør til hverdag?

DET TALER MAN IKKE OM!

Er religion tabu i Danmark?

Jeg læste engang at danskere hellere ville tale om deres sexliv, end om deres tro. Jeg tror ikke at det er helt skudt ved siden af for de flestes vedkommende. At blive spurgt om hvad man tror på, spurgt om ens forhold til Kristus og lignende spørgsmål, er for mange dybt intimt og meget svære spørgsmål at svare på. Selvom firs procent af danskerne er medlem af folkekirken er det langt fra alle som gør sig de store teologiske overvejelser, og det er en kendsgerning at den klassiske protestantiske doktrin ofte bliver krydret med tro på reinkarnation og Gud som en allestedsnærværende kraft inspireret af New Age tanker. De fleste har dog nok en tro, når det kommer til stykket, men at formulere klare svar på konkrete spørgsmål om Gud og Jesus er for mange en stor udfordring.

Jeg er selvfølgelig blevet spurgt om min tro af medlemmer og missionærer fra kirken, men også før mit møde med kirken har jeg vænnet mig til spørgsmålene. Når jeg møder nye folk og fortæller dem at jeg har studeret religion drejer et af de første spørgsmål sig ofte om min tro. Men pudsigt nok er det mest til fester, hvor fok har drukket sig mod til, stemningen er afslappet og der er en smule ”udfordring”  en reel interesse bag spørgsmålet. Jeg er aldrig blevet spurgt om det til familiefester eller selskaber af mere formel karakter. Det taler man ikke om!

Som jeg skrev i dette indlæg, spørger folk jeg møder ofte om jeg er blevet mormon, og jeg kan spore en vis frygt i deres stemme. Denne frygt har jeg mødt flere gange før, fordi jeg gennem mit studie har tilbragt tid i flere forskellige trossamfund. Frygten var især stor hos mine bedsteforældre som kommer fra arbejderbaggrund, her er religion lig hjernevask og anses ganske enkelt for farlig. Jeg ville ønske jeg havde nået at snakke mere med dem om den frygt, før de døde for nogle år siden, men desværre har jeg kun mine egne teorier tilbage.

Hvordan oplever du at folk reagerer når du spørger dem om deres religion?

Hvordan oplever du at folk uden for kirken spørger ind til din tro?

MERE OM TID OG TILBLIVELSE

Jeg var til institut i går, og her lærte jeg noget ganske nyt. Det var Jesus som skabte jorden, og ikke Gud, som mange kristne retninger jo mener. Desuden talte vi om "begyndelsen" og "enden", og det blev sagt er der ikke som sådan var nogen ende eller nogen begyndelse. Jeg tror jeg vidst blev en smule forvirret over det hele lige pludselig. Kan I fortælle mig mere om dette?

TID

Opfattelsen af ”tid” er et klassisk antropologiskstudeområde. Hvordan tid opfattes er utrolig forskelligt afhængig af kulturen. Nogle opfatter tid cyklisk, som en evig genskabelse, hvor alt bliver født på ny. Da jeg havde møde med missionærerne om frelsesplanen ( som jeg håber at en af jeg har lyst til at forklare igen, i et separat indlæg), fik jeg jo med i købet lidt om jeres opfattelse af tid, i hvert fald set på et helt overordnet plan. 
Der er jo lidt en cyklisk tankegang i det om at ”komme tilbage til vores himmelske fader”. Men samtidig er det ikke kun en tilbagevenden til noget der var engang, men også en ny og bedre tilstand formentlig - eller hvordan skal det forstås?

Et andet aspekt af tid drejer sig om historie. Når jeg læser om mormonernes historie ser jeg, at det er meget vigtigt med årstal og præcise gengivelser af hvad der faktisk skete. Dermed kan alt plottes ind på en kronologisk tidslinje. Men jeg opdagede en stor brist i min viden, da jeg kom til at tænke på skabelsen, og tidsregningen.

Hvordan hænger det hele sammen? 
Hvornår blev jorden skabt? 
Og hvordan er det med det 1000års rige som man hører om? 

Kan I hjælpe med at udfylde hullerne i min viden om tid?

EN ANTROPOLOGS BEKENDELSER - GOING NATIVE

”Er du så blevet mormon?”

Her kommer et indlæg med en smule mere personlig karakter end de andre, og som måske handler mindre om LDS end om mig og det at være antropolog på feltarbejde. Med denne lille indledende advarsel kan folk, der ikke finder det relevant jo hoppe videre til næste indlæg nu.

Jeg har nævnt andre steder at feltarbejde er som et overgangsritual for antropologer. Det er her at vi i en lang periode udvikler os fra universitetsstuderende med næsen i bøger til at blive fuldblods-felt-antropologer, som har sat vores egen verden til side for en stund og ladt os opsluge af en selvvalgt felt. De gamle antropologer havde flere år til at tage til fjerne egne og bo i en jungle hos ukendte stammer. De levede med de folk de studerede, spiste deres mad, lærte deres sprog og gennemgik deres ritualer.  De gik kort sagt ”native”, de åndede og levede det de studerede og kom hjem og udgav lange monografier om alt de havde set og hørt.  

Men hvad med os som kun har få måneder til at opleve en kultur? Mange af jer jeg har mødt i kirken, syntes at det er langt tid at jeg har til mit projekt. Men det er i virkeligheden utrolig kort tid til at lære om mennesker og deres kultur. Jeg skal selvfølgelig ikke skrive en lang monografi, og må jo fokusere på et enkelt område, men for at forstå delene må man også kunne se helheden.

Jeg lever i det samme land som jer, og spiser nok nogenlunde den samme mad. Vi taler samme sprog og har en masse fælles referencer til verden udenom.  Men er jeg så gået ”native”?  For et par dage siden havde jeg besøg af en god ven, som også er antropolog. Han har været min private mentor gennem hele mit studie, og jeg lytter meget efter hvad han siger. Han stillede spørgsmålet: ”Er du så blevet mormon?”. Det er et spørgsmål jeg får tit, mest ment i sjov, måske med en smule frygt i stemmen (hvilket jeg vil vende tilbage til i et andet indlæg) fra venner og familie. Men min ven mente det på en helt anden måde – hvis jeg var på feltarbejde måtte jeg jo ”gå ind i det”, ”leve det”. Han kaldte mit feltarbejde ”deltidsfeltarbejde” og havde medlidenhed med mig. Nej, jeg er ikke blevet mormon, for jeg deler ikke den samme religiøse overbevisning, og jeg vil selvfølgelig aldrig lyve over for mig selv eller jer. Men hans opråb gav mening; jeg er ikke antropolog nok! Religion er ikke et 9-16 arbejde, hvor man lader de hellige skrifter ligge i kirken og går hjem og glemmer alt om bud og leveregler. Men religion er heller ikke noget man kan forvente at leve og forstå med det samme. Det er ikke et spørgsmål om at spise den samme mad, men hvad er det så? Jeg prøver rent intellektuelt hver eneste dag - fuld tid - at forstå ord, teologi og regler. Men verdenssynet - den indre opfattelse af alting er kun noget som jeg kan stræbe efter at forstå. 

Hvad ville du fortælle mig at jeg skulle gøre for at forstå en mormon? Har du fx en top fem over ting du gør hver dag, som jeg kunne gøre? Ja det er meget lavpraktisk det her, men måske det kan hjælpe :-)

TRO

"Hvad tror du egentlig på?"

Dette spørgsmål må være på top fem over dem som bliver stillet til mennesker, som bekender sig til en religion. Jeg er sikker på, at I har fået det mange gange. Her vil det ikke handle om, hvad det er I egentlig tror på, men hvad der spørges om, og hvordan I bruger dette ord; tro.

I indlægget som handlede om vidnesbyrd, faldt snakken også på "tro". På dansk er "tro" et besværligt ord, man kan både "have en tro", hvor ordet altså bruges som substantiv, og ”tro på noget”, hvor det bruges som verbum. På engelsk skelnes der mellem "faith" og "belief", hvor "belief" er det verdenssyn man "tror på", og "faith" er den indre tro, så vidt jeg har forstået det. 

Alt dette gør at der på dansk ofte kan opstå misforståelser, når der tales om "tro".  

Når en person spørger: "Hvad tror du egentlig på?", menes der sandsynligvis at de ønsker en kort gennemgang af den grundlæggende teologi i den religion som man tilhører, altså en beskrivelse af det overordnede verdenssyn. Men det kan dog også være at det er en person som er særlig interesseret i hvilken indre tro det andet menneske har. Det er sådan en tilgang jeg har - hvad tror du på? Det er egentlig et langt sværere spørgsmål for de fleste, men muligvis ikke for de afklarede og øvede ud i dette spørgsmål.

Tilbage i indlægget om vidnesbyrd skrev Mark det her i kommentarerne: 

”Hvis man ikke har et vidnesbyrd er der det som kaldes tro. Tro kan være en 'Næsten fuldkommen viden' eller det kan være noget så basalt som et ønske om den viden. Vidnesbyrd er en process som kan tag nogle et par minutter eller nogle få måneder og andre tilfælde flere år, men det afhænger meget af den individuelles engageman i evangeliet og hvor meget de tror/ønsker at få et.” 

Det overraskede mig egentlig lidt, nok fordi har misforstået ordet ”tro”. Tro er altså ikke ligeså stærkt som et vidnesbyrd i denne forståelse, så tro er ikke viden. 

Men tro kan også gradbøjes virker det til; man kan være ”stærk i troen”. Er det så en følelse, noget indre, eller er det en beskrivelse af en person som praktiserer religion med et særligt engagement?

Hvad mener DU,når du bruger ordet "tro" og i hvilke sammenhænge bruger du det?

AT LÆSE I SKRIFTERNE

Jeg hører og læser ofte at en af de ting som medlemmerne af LDS forventes at gøre, er at læse i skrifterne dagligt. Det er også noget som missionærerne opfordrer mig til at gøre. 

Jeg hører folk sige at det styrker deres vidnesbyrd at læse i skrifterne, og at de finder svar på spørgsmål her. 

Det er en af de centrale ting som jeg bliver nødt til at undersøge nærmere for at forstå bedre.

Hvilke skrifter snakker vi egentlig om?

Hvordan ser du på skrifterne? 

Hvad er det de indeholder?

Hvordan bruger du skrifterne?

KVINDE I KIRKEN: FEMINIST OG MORMON?

Feminisme? ifølge Den Danske Ordbog over det moderne sprog dækker en feminist over en som er tilhænger af "feminismen" og feminismen beskrives som: 

"ideologi som fremhæver kvinders samfundsmæssige og individuelle betydning, og som kæmper for kvinders rettigheder og kønnenes ligestilling"

Men, når det er sagt er der jo altid en kamp om definitioner alligevel. Er man feminist når man smider bh-en og ryger pibe, når man ifører sig stilletter og snupper en chefstilling foran mændende, eller lader manden  gå derhjemme og tage barselsorloven? Hvad er ligestilling og hvem definerer den?

På torsdag skal jeg mødes med missionærerne, som har lovet at de vil lære mig om præstedømmet. Det er et af de elementer, som jeg finder rigtig interessant ved religionen, så det glæder jeg mig til. Det er umuligt at sige "præstedømme" uden også at tale om kønsroller. Kirken er opbygget omkring et patriarkalsk hierarki, hvor mænd står i spidsen både strukturelt og spirituelt.Uanset om det er positivt, negativt eller neutralt har kvinder og mænd forskellige roller i kirken. Min opgave er at afdække rollerne, forstå hvorfor de er som de er, og se på hvordan det påvirker menneskene, der indtager disse roller. Ikke dømme for eller i mod. Jeg stiller spørgsmål som; "hvordan forhandles rollerne?",  "Er de statiske eller sker der en forandring?"

Dette indlæg berører kvindens rolle ud fra et perspektiv der handler om feminisme. 

Så tilbage til feminismen. Når jeg søger litteratur om mormoner dukker der en masse artikler op om det at være kvinde i kirken. Som jeg ser det, er der en tendens til, at bygge diskussioner om kvinderollen op omkring feminisme og ligestilling. Men problemet er, at ligestilling ikke altid er defineret. Diskussionen  om kvinders ligestilling synes ofte at komme op, når der er tale om religiøst legitimeret "forskel". Kvinder i traditionelle religiøse fællesskaber definerer ofte deres roller ud fra netop de kriterier, som feministerne i slutningen af 60erne ville gøre op med; kvinden som mor og hustru, den hjemmegående, lydige kvinde der støtter sin mand i at være husets frontfigur.

Her i Danmark kan også nævnes debatten om tørklæde og burka, som fra nogle feministiske grupper kritiseres for at være kvindenedgørende, mens mange af de muslimske kvinder ser det som deres kvindelige ret, selv at vælge påklædning, især at vælge en religiøs påklædning som de finder passende (læs fx denne artikel). 

Hvordan stiller LDS sig i denne sag? Og mere interessant - hvordan stiller medlemmerne sig?

Jeg er ikke faldet over nogen danske artikler eller blogs skrevet af mormoner om kvinders rolle. Men jeg er faldet over en del amerikanske blogs der påtager sig en feministisk synsvinkel, blandt andet Feminist Mormon Housewives, Wave, The Exponent og bloggen "Ask Mormon Girl" forfattet af Joanna Brooks, som har skrevet bogen "The Book of Mormon Girl". Her er det tydeligt at internettet også her har givet grupper som har været mindre synlige, en stor platform hvorfra de kan nå potentielt millioner af læsere. Det er også populært fra mediernes side at hive disse feministiske mormoner ind til interviews i forbindelse med diskussion af LDS og Mit Romney, som jo har sat stor fokus på mormoner  i USA. Dette følgende klip er også et eksempel på mediernes interesse i mormoner i USA

Visit NBCNews.com for breaking news, world news, and news about the economy

(Joanna Brooks skriver om sin medvirken i klippet her) 

Sociologen Beaman har interviewet kvinder i LDS og mener at de kan inddeles i tre grupper, når det kommer til diskussionen om kvindernes rolle: "Molly Mormons, Mormon Feminists og Moderates". En "Molly Mormon" følger de traditionelle mønstre sat fra kirkens side, de ser kønnene som forskellige med forskellige opgaver og roller. En "Mormon Feminist" har holdninger der skiller sig ud fra hovedstrømmen; de mener bl.a. at kvinder i kirken også burde kunne bære præstedømmet. En "Moderate" ser også på forskellighederne, men tolker dem ind i mere neutrale rammer end Molly Mormon gør det. Artiklen er sociologisk og kan godt lide disse kategorier og kasser, hvor vi som antropologer er lidt (meget) mere forsigtige med at putte folk ned i kasser, som for det meste hurtigt bliver meget snævre. Men som tankeeksperiment er kasserne sjove at se på;  som vi har diskuteret i indlægget "Same Same but Different", er den teologiske og praktiske del af kirken udført ens over hele verden. Men forholder medlemmerne sig også ens? Hvis det er tilfældet burde Beamans kategorier af kvinder kunne findes alle steder, hvor der er kvindelige medlemmer af LDS. Men måske er det et amerikansk fænomen at definere sig som mormon-feminist eller Molly Mormon?

Jeg skal lige understrege, at jeg ikke har nogen dagsorden om at fremstille LDS som kvindeundertrykkende på nogen måde. Jeg håber blot med dette indlæg at have introduceret noget af det der i øjeblikket tales og skrives meget om, vedrørende kvinderollen hos mormoner. Jeg lægger det ud ganske åbent og håber at der vil komme en masse kommentarer på dette indlæg. Jeg baserer ikke min viden om kirken på indlæg fra medierne, men bruger det som afsæt til at stille nye spørgsmål - jeg vil gerne høre jeres holdninger.
Jeg vil helt sikkert vende tilbage til dette tema i et senere indlæg også.

- Hvordan tænker I kvinder jeres rolle i kirken, og hvordan ser I på den i forhold til mændende?

- Hvordan ser I som mænd i kirken på kvindernes rolle?

- Eksisterer der et momonsk-feministisk projekt i Danmark?

UNGE MORMONER

Filmmager og mormon Stephen Frandsen har sammen med ikke-mormon Hadleigh Arnst og tidligere mormon Laura Naylor lavet en dokumentar om unge mormoner som i "Memorial Day - ferien" tager til Duck Beach for at feste med ligesindede og finde en partner for  evigheden. Det er en "ren" fest uden alkohol, stoffer og sex, men med en vis "desperat" atmosfære for de unge som endnu er single og leder efter en livsledsager. Det er en slags "Jersey Shore" for mormoner. For dem som ikke kender "Jersey Shore" er det en reality serie som følger en gruppe unge mennesker en sommer ved den strand, her er der ingen mormoner men til gengæld masser af sex, alkohol og intriger. Den danske Kanal5 forsøgte at kopiere konceptet med deres bud "Kongerne af Marielyst". 

Hvad tænker I når I ser klippet? 

SPØRG EN MORMON 1

Midt i feltarbejdet kan antropologen ofte glemme at stille de allermest basale spørgsmål, enten fordi de virker så basale at man på forhånd tror man kender svaret eller fordi man er bange for at virke dum. For at undgå at falde i det hul, har jeg spurgt nogle af mine studiekammerater, om hvilke spørgsmål de ville stille til mormoner, hvis de havde chancen. Jeg vil tage dem lidt hen ad vejen, under titlen "Spørg en mormon". Håber at I er friske på nogen lidt "lette" spørgsmål :-) Her kommer et til at starte med:

- Hvordan ser du din religion i forhold til andre religioner, både kristne og ikke-kristne?

TOPSTYRING

Jeg havde allerede startet på at skrive dette indlæg da jeg læse denne kommentar af Mikkel, på indlægget om kirkens ensartethed over hele verden. Det bekræftede mig i min tro om det. Indlægget her  skulle netop handle om hvordan denne enshed kunne lade sig gøre. Når jeg har kaldt denne post for "Topstyring" håber jeg ikke at jeg fornærmer nogen. Men som Mikkel skriver, og jeg også har læst mig til :-) er kirken meget hierarkisk, velorganiseret og - ja topstyret. Uden denne form ville det være helt umuligt at have de samme aktiviteter og synge de samme salmer rundt omkring i hele verden.
Denne topstyring er selvfølgelig centreret omkring profeten. Jeg finder det dybt fascinerende at mormonerne har en levende profet, i dag Thomas S. Monson, som leder kirken. At der er apostle og et veldefineret system af rådgivere og uddeligerede i hele verden. Med en profet er kirken potentielt i konstant udvikling, samtidig med at den ser ud som den gjorde på Joseph Smiths tid, dog betydeligt større. Profeten kan, vha. Gud selvfølgelig, ændre på en hel del afgørende ting i teologien, som det fx skete da sorte også kunne blive holdere af præstedømmet. Præstedømmet tror jeg jeg vil vende tilbage til i et senere indlæg, ligesom profeten nok også fortjener mere end blot at blive nævnt i denne "organisatioriske" forbindelse.

Kirkens "form" gør også at jeg må trække lidt af de jeg skrev i sidste indlæg tilbage - for kirken er vel i høj grad præget af sted og kultur, den må vel være præget af den amerikanske kultur hvorfra den styret? Mikkel skriver også at missionærerne præger deres missionssteder meget, og mange af missionærerne kommer jo også fra USA. Jeg har lagt mærke til at flere af de unge rejser til USA for at tage en uddannelse, og jeg har også set at flere af de voksne i kirken har været i USA tidligere. Jeg er med på at der er en teologisk tilknytning til det amerikanske kontinent, men hvad med USA som land? Hvordan har den amerikanske kultur påvirket kirken?

Lige et lille tillæg til emnet:

Historikeren D. Michael Quinn, som blev ekskommunikeret af kirken i 1993, men stadig anser sig selv for mormon, har skrevet bogen The Mormon Hierarchy. Jeg har endnu ikke selv læst bogen. Er der nogen af jer som har?

- Hvordan forholder du dig til historiske bøger om mormoner, som ikke er godkendt af kirken? 
- Og hvordan forholder du dig generelt til "uautoriseret viden" om kirken?

DE SMARTE MORMONER DEL 1

Det behøver ikke være store tunge spørgsmål det hele. Jeg har virkelig nydt at komme i kirken og oplever mormoner som mennesker med fantastisk humor og stor evne til indimellem at grine af det hele. Derfor syntes jeg også at det er helt passende med en række "lettere indlæg", som jeg også håber at I vil deltage I, ligesom i svare på de store spørgsmål. I må endelig også sende mig indslag I syntes kunne være sjove at dele her.

Når jeg leder efter artikler og litteratur om mormoner støder jeg ofte på artikler, som fortæller at det er blevet "smart at være mormon". Det er hipt at være mindre udfordrende klædt og cool at undlade at drikke alkohol. Der bliver trukket kendte mormoner frem, som fx Brandon Flowers fra bandet The Killers (som en missionær også gjorde mig opmærksom på), og senest har også reality programmet "The Bachelorrette" udklækket en ny mormon kendis, idet "the bachelorrette" valgte Jef Holm til at være hendes udkårne. Jef er dog ikke aktiv i kirken, og taler på intet tidspunkt om hans religion i programmet, i hvert fald ikke direkte, hvilket produktionsselskabet efter sigende skulle have sørget for. 

Satire tegneserien for voksne "South Park" har haft et afsnit som handlede om mormoner, og forfatterne Trey Parker og Matt Stone har enorm succes med deres Broadway musical "The Book of Mormon" som er udsolgt langt ud i fremtiden (se et interview med dem her og her). Jeg har også fået tip fra nogen fra kirken om Tony Awards 2012 introen, hvor du kan høre noget af musikken.

Et af de mest trendsættende steder er netop her - internettet - og blogs leverer indholdet til skærmene hos både husmødre og teenagere. Blogs af mormoner er blevet en hel trend i sig selv, og mange joker med at den hurtigste måde at få mange følgere på er at blive mormon. Jeg har selv fulgt blogs af kvinder som er medlemmer af LDS, ikke på grund af deres religion, men fordi de skriver fremragende blogs og har smukke billeder. Men der eksisterer en dyb fascination af disse, ofte hjemmegående kvinder, og Emily Matcher stiller også spørgsmålet; "Why can't I stop reading mormon housewife blogs?". Her er religion heller ikke stærkt fremtrædende, men indimellem linkes der til fx lds.org. 

Det er klart at republikanernes præsidentkandidat Mitt Romney hjælper til med at lede opmærksomheden hen på mormonerne, men der må være noget mere som gør at folk pludselig er nysgerrige.

- Kender du flere eksempler på "kendte mormoner" eller steder hvor mormoner får opmærksomhed?

- Hvad tror du der gør at mormoner får ekstra opmærksomhed?

- Oplever du selv denne opmærksomhed?

- Hvordan har du det med den øgede opmærksomhed? 

SAME SAME BUT DIFFERENT

Noget af det jeg syntes der er mest interessant ved LDS, er den ensartethed der tilsyneladende præger den. Som jeg har forstået det er der uanset om det er Uganda, Toga, Danmark eller USA samme måde der holdes nadvermøder på, døbes, de samme tekster der læses og stort set de salmer der synges. Er det rigtigt forstået? 

Fra et antropologisk synspunkt er det meget spændende at kirkens praksis ikke virker til at være påvirket af de kulturer der omgiver den. Men hvad med medlemmerne?  Der er selvfølgelig forskel på skolesystemer, politiske systemer og klimaer, og mennesker rundes jo ikke af religion alene. Men her kommer vi ind i et spørgsmål om identitet. Min vejleder under min forberedelse til feltarbejdet bad mig om at tænke over hvordan den religiøse identitet stillede sig i forhold til andre identiteter, som fx den nationale identitet, som er den man har i kraft af opvækst, bosættelse og tilknytningsforhold. 

- Føler du et særligt fællesskab med mormoner rundt omkring i verden? Kan du beskrive hvordan?
- Har du oplevet kirken i andre dele af verden? Hvordan oplevede du forskelle/ligheder?

BØN

Akademikere har en trang til at putte ting i kasser og forsøge at definere de ting de ser på. Antropologer gør også dette, men søger i høj grad at lade feltet definere det meste selv først. Når man taler om religionsdefinitioner er noget af det, der ofte bliver nævnt; "tro på noget transcendent" og "en kommunikation til dette transcendente og hellige". Det her skal ikke blive en alt for akademisk blog, og for at alle lige er med taler vi her bl.a. om ritualer og bøn, hvor mennesker forsøger at få fx Gud, Helligånden eller noget tredje i tale. 

Jeg har selvfølgelig oplevet bøn i kirken og også ved missionærenes besøg hjemme hos mig. En af de største udfordringer ved at undersøge en religion, og forsøge at forstå dens tilhængere, er at der altid vil være en vis barriere, når man ikke selv tror det samme som dem. Jeg har ikke noget vidnesbyrd om kirken, og selvom jeg undersøger den med åbent sind, har jeg en akademisk afstand. Men som de gamle antropologer der tog ud i junglen med tropehjelm og malariamedicin må jeg forsøge at "go native" som det kaldes. Missionærene har selvfølgelig opfordret mig til at bede, og bede med spørgsmål om hvorvidt kirken er sand. Jeg kender "fadervor" fra Folkekirken, men er ikke meget vant til at bede ud over det, men jeg forsøger, både når jeg er i kirken og hjemme, det er en del af min opgave. 

- Hvordan beder du, kan du fortælle om hvordan du lærte det, eller er det noget du altid har gjort? 

- Føler du at du får svar? Hvem svarer dig og hvordan?

- Hvornår beder du?

- Kan du fortælle om en specifik oplevelse med bøn?

VIDNESBYRD

Et af de ord jeg har hørt mest i kirken er "vidnesbyrd". Det er jo min opgave som antropolog at forstå de ord jeg hører, sådan rigtigt forstå. Jeg er priviligeret idet jeg jo taler dansk, og som sådan ikke har noget problem med at forstå ordene. Men antropologisk forståelse er mere end det, uanset hvad ordborgen siger er det de mennesker jeg undersøgers forståelse og brug af ordet , som jeg vil finde frem til.
Jeg har lyttet til medlemmer ,når de bliver bedt om at "bære deres vidnesbyrd". Jeg har også hørt mange tale om hvorvidt de havde et "stærkt vidnesbyrd", og om børn som langsomt "opbyggede deres vidnesbyrd". Men jeg har langt fra forstået helt hvad det drejer sig om. Det virker til at et vidnesbyrd er noget man har, det kan have forskellige grader af styrke og det er nødvendigt at have et vidnesbyrd for at være i kirken. Det kan lyde lidt som en pakke man får, eller arbejder sig til, og derefter kan fortælle om/dele med andre. Men jeg har også hørt nogen tale om vidnesbyrd, der kun drejede sig om én enkelt sag, og altså ikke  var deres "Vidnesbyrd" som en overordnet ting. 

- Hvad kan man have vidnesbyrd om?
- Er der et overordnet vidnesbyrd som man har - og hvad drejer det sig om?
- Hvad hvis man ikke har et vidnesbyrd? (dette spørgsmål er nok sværest for mig at forstå fordi jeg endnu ikke forstår selve "vidnesbyrd begrebet", så jeg må hellere tage det lidt langsommere for min egen skyld.)

Jeg håber at I vil fortælle lidt om vidnesbyrd generelt og jeres eget i kommentarerne nedenunder. Senere kan jeg sammenfatte dem til et nyt indlæg og fortælle hvad jeg tror jeg har lært. Og forresten - vær sød at rette mig, hvis der er noget jeg har misforstået, jeg er her for at lære, tak :-)

ÆLDSTE BALLARD OM INTERNETTET

Denne video, hvor Ældste Ballard opfordrer mormoner til at gøre brug af internettet og sociale medier er jo meget relevant i forhold til denne blog. Jeg har også lagt en række links op i sidebaren til højre, med populære blogs skrevet af mormoner. Selvom de ikke er direkte formidlere af noget teologisk budskab, kan man via bloggen læse om deres dagligdag. Måske I kender flere blogs? Følger I selv blogs?