Midt i feltarbejdet kan antropologen ofte glemme at stille de allermest basale spørgsmål, enten fordi de virker så basale at man på forhånd tror man kender svaret eller fordi man er bange for at virke dum. For at undgå at falde i det hul, har jeg spurgt nogle af mine studiekammerater, om hvilke spørgsmål de ville stille til mormoner, hvis de havde chancen. Jeg vil tage dem lidt hen ad vejen, under titlen "Spørg en mormon". Håber at I er friske på nogen lidt "lette" spørgsmål :-) Her kommer et til at starte med:
- Hvordan ser du din religion i forhold til andre religioner, både kristne og ikke-kristne?
- Hvordan ser du din religion i forhold til andre religioner, både kristne og ikke-kristne?
En af de rigtig vigtige lektier vi lærer i kirken er omkring handlefrihed. Handlefrihed er retten til at vælge eller handle efter ens egen overbevisning.
SvarSletNår en missionnær f.eks. er ude og undervise er det op til personen der undervises om han/hun vil tage imod det. Det betyder også at jeg ser andre der ikke er medlemmer af min kirke, religiøse eller ej, som have truffet et andet valg. At jeg stadig er overbevist om at min kirke er den sande og jeg ville ønske at andre kunne dele den glæde med mig, er noget helt andet.
Jeg har stor respekt for andres overbevisning, måske især fordi jeg ofte har oplevet andres skepsis og endda latterliggørelse fordi jeg selv tror.
Men jo, jeg ville ønske at alle kunne se hvad jeg ser, og føle samme glæde. Men det er op til personen selv.
Jeg ser andre religioner som f.eks. kulturer, traditioner, læresætninger hvor mennesker finder svar og en ramme at leve deres liv omkring. Endvidere føler jeg ofte en stor samhørighed med andre troende - ikke fordi vi nødvendigvis tror på det samme - men fordi vi vælger at have et fokus og et mål som er større end os selv. Jeg vil gerne se på det jeg har til fælles med andre religioner istedet for at fokusere på forskellene, og dermed nærme mig mennesker som ikke tror på det samme som jeg. Det gælder sådan set også andre Sidste Dages Hellige (Mormoner) - vi ser ikke alle 100 % ens på alle "småting", men alligevel føler jeg at vi tror på det samme.
SvarSletKirken har meget velgørende samarbejde med andre trosretninger - f.eks. nødhjælp til kriseramte mennesker i verden - hvilket er et glimrende eksempel på at bygge på det vi har tilfælles: at hjælpe og gøre godt imod andre mennesker.
Tak Karin! Kunne du komme med eksempler på hvilke forskelle der er på medlemmer af LDS?
Slet