Om Bloggen

Denne blog

Denne blog er stiftet af en antropologistuderende på feltarbejde i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. Jeg forsøger via denne blog at opnå en større viden om mit felt og inddrage mine informanter på nye måder. Det siges ofte at feltarbejde er antropologens "rite de passage" - "overgangsritual" på vejen til at blive en rigtig antropolog. Jeg har så valgt at udlægge, opleve og dele noget af dette ritual her på siden.

Det er mit håb at I som læsere vil deltage aktivt med kommentarer, og måske endda skrive indlæg hertil. I kan se forslag til indlæg her.  Begynd med at skrive en email til mig og sig hej, så inviterer jeg dig til bloggen, så du kan lægge kommentarer herind. Grunden til at det kræver en invitation er for at sikre mig at det kun er personer med relevant information der kommenterer herinde.

Hvis du har lyst til at svare på mine spørgsmål, men ikke lyst til at dine svar bliver udgivet her, må du meget gerne bare sende mig en mail med dine tanker og svar.

Antropologens opgave er at forstå det felt som hun arbejder i, analysere det og opnå en ny viden. Jeg er på ingen måde en neutral observatør, men er klar over at jeg påvirker mit felt, på samme måde som alle mennesker påvirker hinanden når vi mødes. De spørgsmål jeg vælger at stille påvirker på forhånd de svar jeg får, og mit køn,  og min personlighed vil uden tvivl afgøre udfaldet af feltarbejdet.
Alligevel påstår antropologer at vi laver videnskab, hvilket jeg selvfølgelig tilslutter mig, for ikke at blive helt skør :-)

Jeg er ikke her kun for at få svar på store teologiske spørgsmål, selvom jeg forsøger alt hvad jeg kan at sætte mig ind i kirkens doktriner og evangelie.
Når jeg stiller "tekniske spørgsmål" er det for at høre hvordan du vil forklare det. Et er at læse om frelsesplanen i en bog, men hvordan opfatter du den. Det er ikke et problem at I er uenige om tingene, for mig i hvert fald. Jeg vil meget gerne lære bidragyderne at kende, og håber at I vil sende mig en præsentation som jeg kan lægge ind på siden. 

Jeg håber at du vil hjælpe mig med at forstå, og hvem ved, måske alle klikker herfra med en større viden end de kom med? 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Det kræver en invitation og en gmail konto for at kunne kommentere. Men jeg håber meget at du vil skrive til mig på sandraboghlund@gmail.com, så sender jeg en invitation til dig! Oplys venligst dit fulde navn når du kommenterer, hvis du ønsker at være anonym må du meget gerne sende en mail med dit svar istedet, som så ikke vil blive offentliggjort her på siden.

Husk at trykke "Tilmeld dig via e-mail", så du får at vide, hvis der kommer svar på din kommentar.


Tak for din kommentar.

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.