Jeg har selvfølgelig oplevet bøn i kirken og også ved missionærenes besøg hjemme hos mig. En af de største udfordringer ved at undersøge en religion, og forsøge at forstå dens tilhængere, er at der altid vil være en vis barriere, når man ikke selv tror det samme som dem. Jeg har ikke noget vidnesbyrd om kirken, og selvom jeg undersøger den med åbent sind, har jeg en akademisk afstand. Men som de gamle antropologer der tog ud i junglen med tropehjelm og malariamedicin må jeg forsøge at "go native" som det kaldes. Missionærene har selvfølgelig opfordret mig til at bede, og bede med spørgsmål om hvorvidt kirken er sand. Jeg kender "fadervor" fra Folkekirken, men er ikke meget vant til at bede ud over det, men jeg forsøger, både når jeg er i kirken og hjemme, det er en del af min opgave.
- Hvordan beder du, kan du fortælle om hvordan du lærte det, eller er det noget du altid har gjort?
- Føler du at du får svar? Hvem svarer dig og hvordan?
- Hvornår beder du?
- Kan du fortælle om en specifik oplevelse med bøn?
For mig er bøn en helt fundamental ting. Men bøn er mange forskellige ting. Her et par eksempler:
SvarSlet1. morgen og aftenbøn - personlig
Morgenbøn er det første jeg gør når jeg glider ud af sengen om morgenen, det er en fantastisk start på dagen. Jeg knæler ved min seng, takker for en ny dag og beder for de ting jeg skal have ordnet i løbet af dagen.
Aftenbøn er det sidste jeg gør inden jeg slukker lyset og sover. Her takker jeg for den hjælp jeg har fået i løbet af dagen og hvad jeg er taknemmelig for.
2. Bordbøn - fælles eller personlig
Hver gang jeg sætter mig ved et måltid, velsigner jeg maden og takker for hvad jeg har. Bordbøn er en af mine yndlingsting ved familiemiddage.
3. Bøn i kirken - fælles
Hvert møde startes og sluttes med en bøn, her bedes ofte for underviseren, forståelse og inspiration for hvad vi skal til at lære eller lige har lært omkring.
4. Personlige bønner
Disse bønner gives til ét bestemt formål. Det kan være at bede om mod i en svær tid, tilgivelse for dumheder, for hjælp til nogen man holder af, for hjælp til at træffe en beslutning eller noget helt andet.
For at få den bedste forbindelse i personlige bønner, er det vigtigt for mig at huske de daglige - det gør at jeg allerede har et godt forhold til Gud jeg snakker med, præcist som et lille barn ville tale med en forældre. Det giver mig klarhed og ro når jeg prøver at træffe en beslutning om en ukendt fremtid.
Og jeg får svar, ikke altid med det samme og slet ikke altid hvad jeg selv synes. Men gennem adskillige oplevelser har jeg lært at lytte til den lille stemme eller indskydelse og følge den uden spørgsmål. Flere gange har jeg stået bagefter og tænkt 'oh... det var derfor jeg skulle gøre sådan', og det gør mig meget ydmyg og giver mig et vidnesbyrd om at Gud ved bedre og Han ønsker kun det bedste for mig... så jeg skal lade være med at være så stædig og lytte.
Tusind tak
Slet