Do ut des betyder på latin "Jeg giver for at du skal give". Når romerne ofrede til deres guder skete det i en forventning om gengældelse i form af diverse velsignelser, eksempelvis en frugtbar høst. De forestillede sig at de levede i et gensidigt afhængighedsforhold, hvor guderne var lige så afhængige af deres ofrer som romerne var af gudernes velsignelser.
I kirken er jeg også stødt på tankegangen om velsignelser som kommer som "belønning" for ofre. Tiende er et eksempel på dette; jeg har hørt at Gud vil sørge for at der altid er rigeligt til dem som betaler tiende, og at de ikke lider nød. Hvor jeg især også finder denne tanke interessant er i overholdelse af Visdomsordet, her har jeg også hørt unge tale om at det giver mening for dem at overholde, både fordi det er sundt og befalet af Gud, men samtidig også fordi de er blevet lovet en række velsignelser hvis det overholdes.
Jeg har måske ikke noget direkte spørgsmål til dette, men jeg kunne godt tænke mig at høre dine tanker omkring dette "noget for noget - princip". Er det fremmed for dig? Eller føler du det giver mening?
Jeg har mine egne teorier om hvad der ligger bag, men vil nødig lægge ordene i jeres mund på forhånd, så opdaterer muligvis når I har haft chancen til at svare først.
Det jeg hovedsaglig føler, at jeg får ud af mit medlemskab af kirken og ved at søge at følge og efterleve budene, er et godt og rigt liv. Det er den indre følelse af mening og formål, og at føle der er en plan med tilværelsen og menneskets eksistens.
SvarSletJeg har set folk der betaler tiende lide nød, og jeg har set folk der lever visdomsordet få kræft, men jeg ser også at troen på Gud og fællesskabet i kirken hjælper og løfter dem igennem de hårde tider.
Jeg oplever også jævnligt folk der søger specifikke velsignelser, og er uforstående overfor, at de synes de gør alt det rigtige, men at de ønskede velsignelser udebliver. Men jeg tror så, at intet af det gode vi gør, i det store og evige billede vil være forgæves.
Men det "noget" jeg er allermest glad for og ønsker mig, er en svær at forklare god indre følelse.
Joseph Smith said "A religion that does not require the sacrifice of all things, never has power sufficient to produce the faith necessary unto life and salvation". The many answers you have received on this matter of obedience reflects the struggle of each commentator to increase their faith. And it reflects the type of faith which each person has is reflected in the life they live. It is in the sacrifice of all that we find peace. This is true in every deeply committed religious person, no matter what the source of their faith is.
SvarSlet