Er det ok at modtage SU? Hvad med kontanthjælp eller sygedagpenge?
Da jeg var i USA fik jeg et indblik i kirkens ekstremt
velfungerende hjælpeprogrammer, bl.a. the bishops storehouse. Det blev
understreget at alle forventes at give ”noget igen”, fx i form af arbejdskraft
i fabrikken, hvis de modtog hjælp. Ikke blot som en ”noget for noget”
tankegang, men for at dem som modtog kunne bevare deres værdighed og ikke blive
passive modtagere. Både min værtsfamilie og andre jeg talte med gjorde meget ud
af at de ikke ønskede at være afhængig af staten, og at kirken opfordrede alle
til at kunne klare sig selv og hjælpe hinanden uden for ”systemet”.
Men hvordan er det her i Danmark? Vi betaler selvfølgelig en del penge i skat, og har et helt andet system end i USA. Men gælder de grundlæggende tanker stadig, hvordan har du det med at modtage penge fra staten?Og kender du til nogen officielle kirkeholdninger på dette punkt?
Dette spørgsmål er meget sammenblandet med politik, et område som indimellem sniger sig over i det religiøse felt, da visse etiske spørgsmål må tages op på et politisk plan, ligesom livsstil også breder sig ind over begge. Jeg ønsker ikke som sådan at starte en politisk diskussion, men ville meget gerne høre jeres tanker omkring velfærd og det at blive støttet af staten, hvis familien og netværket ikke slår til.
Er der for dig forskel på hvilke ydelser du modtager fra det offentlige? Og gør du selv noget for at undgå at modtage dem?
Hej Sandra,
SvarSletJeg fungerer som biskop i kirken og er derfor den i menigheden der har hovedansvaret for medlemmernes timelige og åndelige velfærd.
I den håndbog at jeg tager udgangspunkt i mht velfærdsarbejde står der bl.a om det at modtage hjælp fra samfundet:
"Medlemmerne kan vælge at bruge lokalsamfundets ressourcer, deriblandt offentlige ressourcer, for at imødekomme deres grundlæggende behov. Biskoppen og medlemmer af menighedsrådet bør kende til disse ikke-kirkelige ressourcer."
Ang. SU kan man på Brigham Young Universitetets hjemmeside under hvordan man finanserer sit ophold læse om Federal Grants og Federal loans, som der nok er det der mest ligner SU og studielån, som en måde til også at finansere sin uddannelse, og da BYU er kirke ejet, giver det ikke det indtryk at der skulle være noget galt med at modtage SU.
Jeg tror at de holdninger du har stødt på i USA bunder meget i at flertallet af medlemmerne der er republikanere og at det er en meget republikansk holdning. Taler du med det mindretal af kirkens medlemmer der er demokrater vil du få et andet indtryk, og begge grupper vil nok udfra deres politiske holdning kunne finde skriftsteder og citater af kirkeledere til at underbygge deres politisk/religiøse holdninger.
Tilbage til min håndbog: "Selvhjulpenhed er evnen, forpligtelsen og bestræbelsen på at skaffe livets åndelige og timelige nødvendigheder til sig selv og familien. Når medlemmerne er selvhjulpne, er de også bedre i stand til at tjene og drage omsorg for andre."
Målet er at medlemmer er selvhjulpne og selvforsørgende, dvs at arbejde er bedre end bistandshjælp og dagpenge.
Da det offentlige her i Danmark hjælper folk med husleje og mad når de er uden arbejde, har kirken her i landet ikke opgaver af samme omfang som dem bishops storehouse og Welfare Square dækker for kirken i USA.
Her i landet kan jeg som biskop trække på det vi kalder fasteoffer fondet, og jeg har trukket på det til at dækker udgifter til velfærds hjælp til medlemmer på følgende områder:
"psykologhjælp, ægteskabsrådgivning, huslejehjælp og fødevarer når medlemmer har været i en trængt situation og de ikke kunne få hjælp fra det offentlige". Enkelte har gjort lidt arbejde i forbindelse med at modtage hjælp, og det har som regel været ved at tage en eller flere ekstra ture med at gøre rent i kirken (en opgave der går på tur blandt medlemmerne).