MITT ROMNEY AND THE MORMON MOMENTS

Jeg mødte ved et fantastisk lykketræf en sød kvinde til Golden Days i København, som kunne fortælle om den nyeste forskning inden for "mormon studies", og hun henviste mig også til Matthew Bowman som kan ses i denne video. Han taler her om Mitt Romney og "Mormon Moments". Gennem tiderne har der været flere af disse "mormon moments", hvor begivenheder trak ekstra opmærksomhed til Mormoner og LDS. Salt Lake City Winter Olympics var et og Mitt Romneys kandidatur til præsidentvalget er et andet af disse moments.

Bowman mener at mormoner helst ville undvære en øgede opmærksomhed. Kampagnen "I'm a mormon", som jeg også har linket til i sidebaren, er ifølge Bowman et forsøg på at vise kirken som en bred kirke, og ikke som en kirke for den hvide middelklasse i nystrøgne skjorter og jakkesæt, hvilket Mitt Romney på nogle punkter er personifikationen af. 

Jeg har tidligere nævnt at Mitt Romneys kandidatur også giver øget opmærksomhed til kirken her i Danmark, både med store artikler i aviser, indslag i tv mm. 

Hvad mener du om dette "mormon moment" , ville du hellere være foruden?
Er det noget som du oplever påvirker din hverdag?

VAR JESUS GIFT?

Maleri af Alexander Ivanov 1834, "The Appearance of Christ to Maria Magdalene" herfra

For at holde bloggen opdateret med nyeste nye om Jesus, vil jeg da også lige linke til en artikel som jeg modtog af en venlig sjæl fra kirken. Vi talte om nyheden i seminar, og jeg syntes det kunne være spændende at høre jeres tanker herinde også.

I denne artikel fra Harvard magazine kan du læse om det papyrusfragment som er dukket op via en privat samler og landet på professor Karen L. Kings skrivebord.

Det er ikke endegyldigt bevist at det er et ægte dokument, for selvom dateringen af selve papyrusen og en række andre ting stemmer ifølge eksperterne, er dateringen af blækket ikke fuldført endnu. Papyrusen er dateret til det fjerde århundrede, men det er højst sandsynligt en kopi af en tekst fra 150 e.Kr. som er blevet oversat fra græsk til sahidisk. 

Nyhedsværdien i teksten er stykket som oversættes til:  "...Jesus sagde til dem: 'min kone' ...", som selvfølgelig har fået mange op af stolene for at se nærmere på dettee, måske sensationelle og historieomskrivende papyrus.

Selvom teksten er ægte, er det ifølge professoren vigtigt at huske på at det ikke er et bevis på at Jesus var gift, men, et bevis på at der var nogen der troede at Jesus var gift. Som Dan Brown romanen "Da Vinci Mysteriet" beviste, er der stor interesse for teorier om Jesu liv. Har Jesus efterkommere på jorden, eller døde han ugift? Jeg tænkte egentlig at det ville give mening i forhold til LDS doktrin at Jesus nåede at blive gift, som jeg har forstået det, er ægteskab vel en af nøglerne til at komme i det celestiale rige, eller har Jesus, som fulkommen, ikke brug for det?

- Hvilken betydning har de historiske fakta omkring Jesu liv for dig og din tro?

FRELSESPLANEN

Plan of Salvation on Prezi

Jeg har modtaget dette link til en præsentation af frelsesplanen. (Man trykker på "play knappen" for at komme et trin videre, man kan også selv zoome ud og ind i præsentationen)

Hvad syntes du om den, er der noget den mangler eller forklarer på en anden måde end du ville forklare det?

Jeg syntes frelsesplanen virker som en ting der giver rigtig god mening. Især at "syndefaldet" rent faktisk er en del af Guds plan. Dette adskiller sig jo meget fra de fleste andre kristne kirker, hvor vi som mennesker må leve med denne arvesynd. 

MODERNE MORMONER

Jep alle er vidst med på noderne, og i denne Mormon Message bliver der opfordret til at dele evangeliet via de nye medier og den nye teknologi.

Er det noget du gør til hverdag?

DET TALER MAN IKKE OM!

Er religion tabu i Danmark?

Jeg læste engang at danskere hellere ville tale om deres sexliv, end om deres tro. Jeg tror ikke at det er helt skudt ved siden af for de flestes vedkommende. At blive spurgt om hvad man tror på, spurgt om ens forhold til Kristus og lignende spørgsmål, er for mange dybt intimt og meget svære spørgsmål at svare på. Selvom firs procent af danskerne er medlem af folkekirken er det langt fra alle som gør sig de store teologiske overvejelser, og det er en kendsgerning at den klassiske protestantiske doktrin ofte bliver krydret med tro på reinkarnation og Gud som en allestedsnærværende kraft inspireret af New Age tanker. De fleste har dog nok en tro, når det kommer til stykket, men at formulere klare svar på konkrete spørgsmål om Gud og Jesus er for mange en stor udfordring.

Jeg er selvfølgelig blevet spurgt om min tro af medlemmer og missionærer fra kirken, men også før mit møde med kirken har jeg vænnet mig til spørgsmålene. Når jeg møder nye folk og fortæller dem at jeg har studeret religion drejer et af de første spørgsmål sig ofte om min tro. Men pudsigt nok er det mest til fester, hvor fok har drukket sig mod til, stemningen er afslappet og der er en smule ”udfordring”  en reel interesse bag spørgsmålet. Jeg er aldrig blevet spurgt om det til familiefester eller selskaber af mere formel karakter. Det taler man ikke om!

Som jeg skrev i dette indlæg, spørger folk jeg møder ofte om jeg er blevet mormon, og jeg kan spore en vis frygt i deres stemme. Denne frygt har jeg mødt flere gange før, fordi jeg gennem mit studie har tilbragt tid i flere forskellige trossamfund. Frygten var især stor hos mine bedsteforældre som kommer fra arbejderbaggrund, her er religion lig hjernevask og anses ganske enkelt for farlig. Jeg ville ønske jeg havde nået at snakke mere med dem om den frygt, før de døde for nogle år siden, men desværre har jeg kun mine egne teorier tilbage.

Hvordan oplever du at folk reagerer når du spørger dem om deres religion?

Hvordan oplever du at folk uden for kirken spørger ind til din tro?

MERE OM TID OG TILBLIVELSE

Jeg var til institut i går, og her lærte jeg noget ganske nyt. Det var Jesus som skabte jorden, og ikke Gud, som mange kristne retninger jo mener. Desuden talte vi om "begyndelsen" og "enden", og det blev sagt er der ikke som sådan var nogen ende eller nogen begyndelse. Jeg tror jeg vidst blev en smule forvirret over det hele lige pludselig. Kan I fortælle mig mere om dette?

TID

Opfattelsen af ”tid” er et klassisk antropologiskstudeområde. Hvordan tid opfattes er utrolig forskelligt afhængig af kulturen. Nogle opfatter tid cyklisk, som en evig genskabelse, hvor alt bliver født på ny. Da jeg havde møde med missionærerne om frelsesplanen ( som jeg håber at en af jeg har lyst til at forklare igen, i et separat indlæg), fik jeg jo med i købet lidt om jeres opfattelse af tid, i hvert fald set på et helt overordnet plan. 
Der er jo lidt en cyklisk tankegang i det om at ”komme tilbage til vores himmelske fader”. Men samtidig er det ikke kun en tilbagevenden til noget der var engang, men også en ny og bedre tilstand formentlig - eller hvordan skal det forstås?

Et andet aspekt af tid drejer sig om historie. Når jeg læser om mormonernes historie ser jeg, at det er meget vigtigt med årstal og præcise gengivelser af hvad der faktisk skete. Dermed kan alt plottes ind på en kronologisk tidslinje. Men jeg opdagede en stor brist i min viden, da jeg kom til at tænke på skabelsen, og tidsregningen.

Hvordan hænger det hele sammen? 
Hvornår blev jorden skabt? 
Og hvordan er det med det 1000års rige som man hører om? 

Kan I hjælpe med at udfylde hullerne i min viden om tid?

EN ANTROPOLOGS BEKENDELSER - GOING NATIVE

”Er du så blevet mormon?”

Her kommer et indlæg med en smule mere personlig karakter end de andre, og som måske handler mindre om LDS end om mig og det at være antropolog på feltarbejde. Med denne lille indledende advarsel kan folk, der ikke finder det relevant jo hoppe videre til næste indlæg nu.

Jeg har nævnt andre steder at feltarbejde er som et overgangsritual for antropologer. Det er her at vi i en lang periode udvikler os fra universitetsstuderende med næsen i bøger til at blive fuldblods-felt-antropologer, som har sat vores egen verden til side for en stund og ladt os opsluge af en selvvalgt felt. De gamle antropologer havde flere år til at tage til fjerne egne og bo i en jungle hos ukendte stammer. De levede med de folk de studerede, spiste deres mad, lærte deres sprog og gennemgik deres ritualer.  De gik kort sagt ”native”, de åndede og levede det de studerede og kom hjem og udgav lange monografier om alt de havde set og hørt.  

Men hvad med os som kun har få måneder til at opleve en kultur? Mange af jer jeg har mødt i kirken, syntes at det er langt tid at jeg har til mit projekt. Men det er i virkeligheden utrolig kort tid til at lære om mennesker og deres kultur. Jeg skal selvfølgelig ikke skrive en lang monografi, og må jo fokusere på et enkelt område, men for at forstå delene må man også kunne se helheden.

Jeg lever i det samme land som jer, og spiser nok nogenlunde den samme mad. Vi taler samme sprog og har en masse fælles referencer til verden udenom.  Men er jeg så gået ”native”?  For et par dage siden havde jeg besøg af en god ven, som også er antropolog. Han har været min private mentor gennem hele mit studie, og jeg lytter meget efter hvad han siger. Han stillede spørgsmålet: ”Er du så blevet mormon?”. Det er et spørgsmål jeg får tit, mest ment i sjov, måske med en smule frygt i stemmen (hvilket jeg vil vende tilbage til i et andet indlæg) fra venner og familie. Men min ven mente det på en helt anden måde – hvis jeg var på feltarbejde måtte jeg jo ”gå ind i det”, ”leve det”. Han kaldte mit feltarbejde ”deltidsfeltarbejde” og havde medlidenhed med mig. Nej, jeg er ikke blevet mormon, for jeg deler ikke den samme religiøse overbevisning, og jeg vil selvfølgelig aldrig lyve over for mig selv eller jer. Men hans opråb gav mening; jeg er ikke antropolog nok! Religion er ikke et 9-16 arbejde, hvor man lader de hellige skrifter ligge i kirken og går hjem og glemmer alt om bud og leveregler. Men religion er heller ikke noget man kan forvente at leve og forstå med det samme. Det er ikke et spørgsmål om at spise den samme mad, men hvad er det så? Jeg prøver rent intellektuelt hver eneste dag - fuld tid - at forstå ord, teologi og regler. Men verdenssynet - den indre opfattelse af alting er kun noget som jeg kan stræbe efter at forstå. 

Hvad ville du fortælle mig at jeg skulle gøre for at forstå en mormon? Har du fx en top fem over ting du gør hver dag, som jeg kunne gøre? Ja det er meget lavpraktisk det her, men måske det kan hjælpe :-)

TRO

"Hvad tror du egentlig på?"

Dette spørgsmål må være på top fem over dem som bliver stillet til mennesker, som bekender sig til en religion. Jeg er sikker på, at I har fået det mange gange. Her vil det ikke handle om, hvad det er I egentlig tror på, men hvad der spørges om, og hvordan I bruger dette ord; tro.

I indlægget som handlede om vidnesbyrd, faldt snakken også på "tro". På dansk er "tro" et besværligt ord, man kan både "have en tro", hvor ordet altså bruges som substantiv, og ”tro på noget”, hvor det bruges som verbum. På engelsk skelnes der mellem "faith" og "belief", hvor "belief" er det verdenssyn man "tror på", og "faith" er den indre tro, så vidt jeg har forstået det. 

Alt dette gør at der på dansk ofte kan opstå misforståelser, når der tales om "tro".  

Når en person spørger: "Hvad tror du egentlig på?", menes der sandsynligvis at de ønsker en kort gennemgang af den grundlæggende teologi i den religion som man tilhører, altså en beskrivelse af det overordnede verdenssyn. Men det kan dog også være at det er en person som er særlig interesseret i hvilken indre tro det andet menneske har. Det er sådan en tilgang jeg har - hvad tror du på? Det er egentlig et langt sværere spørgsmål for de fleste, men muligvis ikke for de afklarede og øvede ud i dette spørgsmål.

Tilbage i indlægget om vidnesbyrd skrev Mark det her i kommentarerne: 

”Hvis man ikke har et vidnesbyrd er der det som kaldes tro. Tro kan være en 'Næsten fuldkommen viden' eller det kan være noget så basalt som et ønske om den viden. Vidnesbyrd er en process som kan tag nogle et par minutter eller nogle få måneder og andre tilfælde flere år, men det afhænger meget af den individuelles engageman i evangeliet og hvor meget de tror/ønsker at få et.” 

Det overraskede mig egentlig lidt, nok fordi har misforstået ordet ”tro”. Tro er altså ikke ligeså stærkt som et vidnesbyrd i denne forståelse, så tro er ikke viden. 

Men tro kan også gradbøjes virker det til; man kan være ”stærk i troen”. Er det så en følelse, noget indre, eller er det en beskrivelse af en person som praktiserer religion med et særligt engagement?

Hvad mener DU,når du bruger ordet "tro" og i hvilke sammenhænge bruger du det?