Do ut des betyder på latin "Jeg giver for at du skal give". Når romerne ofrede til deres guder skete det i en forventning om gengældelse i form af diverse velsignelser, eksempelvis en frugtbar høst. De forestillede sig at de levede i et gensidigt afhængighedsforhold, hvor guderne var lige så afhængige af deres ofrer som romerne var af gudernes velsignelser.
I kirken er jeg også stødt på tankegangen om velsignelser som kommer som "belønning" for ofre. Tiende er et eksempel på dette; jeg har hørt at Gud vil sørge for at der altid er rigeligt til dem som betaler tiende, og at de ikke lider nød. Hvor jeg især også finder denne tanke interessant er i overholdelse af Visdomsordet, her har jeg også hørt unge tale om at det giver mening for dem at overholde, både fordi det er sundt og befalet af Gud, men samtidig også fordi de er blevet lovet en række velsignelser hvis det overholdes.
Jeg har måske ikke noget direkte spørgsmål til dette, men jeg kunne godt tænke mig at høre dine tanker omkring dette "noget for noget - princip". Er det fremmed for dig? Eller føler du det giver mening?
Jeg har mine egne teorier om hvad der ligger bag, men vil nødig lægge ordene i jeres mund på forhånd, så opdaterer muligvis når I har haft chancen til at svare først.