HVAD FÅR JEG UD AF DET?

Do ut des betyder på latin "Jeg giver for at du skal give". Når romerne ofrede til deres guder skete det i en forventning om gengældelse i form af diverse velsignelser, eksempelvis en frugtbar høst. De forestillede sig at de levede i et gensidigt afhængighedsforhold, hvor guderne var lige så afhængige af deres ofrer som romerne var af gudernes velsignelser.

I kirken er jeg også stødt på tankegangen om velsignelser som kommer som "belønning" for ofre. Tiende er et eksempel på dette; jeg har hørt at Gud vil sørge for at der altid er rigeligt til dem som betaler tiende, og at de ikke lider nød. Hvor jeg især også finder denne tanke interessant er i overholdelse af Visdomsordet, her har jeg også hørt unge tale om at det giver mening for dem at overholde, både fordi det er sundt og befalet af Gud, men samtidig også fordi de er blevet lovet en række velsignelser hvis det overholdes. 

Jeg har måske ikke noget direkte spørgsmål til dette, men jeg kunne godt tænke mig at høre dine tanker omkring dette "noget for noget - princip". Er det fremmed for dig? Eller føler du det giver mening?

Jeg har mine egne teorier om hvad der ligger bag, men vil nødig lægge ordene i jeres mund på forhånd, så opdaterer muligvis når I har haft chancen til at svare først.

TABU OG FAMILIEBÅND

Flere teorier om forfølgelser af de tidlige kristne går på at de blev mistænkt for at overtræde det universelle tabu omkring incest. De kristne omtalte hinanden som "brødre" og "søstre" på trods af at de indgik ægteskaber med hinanden.

I kirken oplever jeg også medlemmer omtale hinanden som brødre og søstre. Jeg ved at der er tale om et åndeligt slægtskab, da alle er sønner og døtre af Gud. Men hvordan forholder kirken sig til dette tabu omkring incest? Jeg mener ikke i rent juridisk forstand mellem biologiske familiemedlemmer. Men jeg finder emnet interessant, da der netop er denne fokus på den åndelige familie, og alle som sønner og døtre af Gud. 

Jeg ved ikke om det er for kryptisk at forklare min undren her, og jeg ønsker virkelig ikek at støde nogen, men fra et antropologisk synspunkt er disse familieforhold meget interessante. De er todelte på en måde - fysisk og åndeligt. Vi er allesammen familie før det fysiske liv, men her på jorden finder vi sammen i nye konstellationer og danner biologiske bånd, herefter bliver vi igen til ånd, men disse bånd - omend ikke så "biologiske" mere, fortsætter i evigheden bagefter. 

Kan det være at denne ånd-fysik-ånd transformation ophæver det universelle tabu -  at dette tabu kun eksisterer som et biologisk begreb? 

Jeg håber at nogen forstår min lidt rodede forvirring, når man læser diverse teorier kan man tit blive rundtosset.

VELFÆRD?

Er det ok at modtage SU? Hvad med kontanthjælp eller sygedagpenge?

Da jeg var i USA fik jeg et indblik i kirkens ekstremt velfungerende hjælpeprogrammer, bl.a. the bishops storehouse. Det blev understreget at alle forventes at give ”noget igen”, fx i form af arbejdskraft i fabrikken, hvis de modtog hjælp. Ikke blot som en ”noget for noget” tankegang, men for at dem som modtog kunne bevare deres værdighed og ikke blive passive modtagere. Både min værtsfamilie og andre jeg talte med gjorde meget ud af at de ikke ønskede at være afhængig af staten, og at kirken opfordrede alle til at kunne klare sig selv og hjælpe hinanden uden for  ”systemet”.

Men hvordan er det her i Danmark? Vi betaler selvfølgelig en del penge i skat, og har et helt andet system end i USA. Men gælder de grundlæggende tanker stadig, hvordan har du det med at modtage penge fra staten?Og kender du til nogen officielle kirkeholdninger på dette punkt?

Dette spørgsmål er meget sammenblandet med politik, et område som indimellem sniger sig over i det religiøse felt, da visse etiske spørgsmål må tages op på et politisk plan, ligesom livsstil også breder sig ind over begge. Jeg ønsker ikke som sådan at starte en politisk diskussion, men ville meget gerne høre jeres tanker omkring velfærd og det at blive støttet af staten, hvis familien og netværket ikke slår til.

Er der for dig forskel på hvilke ydelser du modtager fra det offentlige? Og gør du selv noget for at undgå at modtage dem? 

DEM DER FULGTE DJÆVELENS PLAN?

Efter at jeg har stiftet bekendtskab med Frelsesplanen stødte jeg også på Djævelens plan, som vidstnok en tredjedel (?) af mennesket valgte i før-livet. Men hvad skete der med dem efterfølgende? Er de her på jorden, som fritsvævende væsner der har Djævelens bedste interesser på sinde, og intervenerer de i vores liv? Har nogen af jer oplevelser med disse?

GUD ELLER HELLIGÅNDEN?

Så er jeg på banen igen med et par indlæg og spørgsmål. Jeg er igang med skriveprocessen og behandler løbende data ved siden af. Det er nu at der popper en masse spørgsmål op, som jeg nok ville ønske at jeg havde stillet da jeg var i felten, men heldigvis har jeg jo denne blog (og nogle mailadresser) :-)

Jeg har i flere interviews og herinde forsøgt at indkredse hvordan Gud kommunikerer til mennesker, eksempelvis gennem bøn, skrifterne eller andet. Men jeg er stadig en smule forvirret når jeg gennemlæser mine noter. Hvornår er det Gud der taler, og hvornår er det Helligånden? Og tales der overhvoedet (sådan auditivt set) ? Mange beskriver at de kan føle Helligånden som en ro indeni, kuldegysninger eller noget tredje, men hvis man beder til Gud - sender han så Helligånden?

Håber mine spørgsmål giver mening, og at I kan hjælpe mig lidt.