Flere teorier om forfølgelser af de tidlige kristne går på at de blev mistænkt for at overtræde det universelle tabu omkring incest. De kristne omtalte hinanden som "brødre" og "søstre" på trods af at de indgik ægteskaber med hinanden.
I kirken oplever jeg også medlemmer omtale hinanden som brødre og søstre. Jeg ved at der er tale om et åndeligt slægtskab, da alle er sønner og døtre af Gud. Men hvordan forholder kirken sig til dette tabu omkring incest? Jeg mener ikke i rent juridisk forstand mellem biologiske familiemedlemmer. Men jeg finder emnet interessant, da der netop er denne fokus på den åndelige familie, og alle som sønner og døtre af Gud.
Jeg ved ikke om det er for kryptisk at forklare min undren her, og jeg ønsker virkelig ikek at støde nogen, men fra et antropologisk synspunkt er disse familieforhold meget interessante. De er todelte på en måde - fysisk og åndeligt. Vi er allesammen familie før det fysiske liv, men her på jorden finder vi sammen i nye konstellationer og danner biologiske bånd, herefter bliver vi igen til ånd, men disse bånd - omend ikke så "biologiske" mere, fortsætter i evigheden bagefter.
Kan det være at denne ånd-fysik-ånd transformation ophæver det universelle tabu - at dette tabu kun eksisterer som et biologisk begreb?
Jeg håber at nogen forstår min lidt rodede forvirring, når man læser diverse teorier kan man tit blive rundtosset.